Der findes et hav af tennisregler. Her på siden har vi samlet de brugbare regler - de essientelle regler - dem man skal bruge, for at kunne spille tennis på et ordentligt niveau.
1. Serven
Server skal stå mellem midterlinjen og sidelinjen på den respektive side når han server. Modtageren af serven må placere sig hvor han vil. Serveren har to forsøg til at få serven over nettet og ind i servefeltet. Man må gerne hoppe ind over linjen i en serv, men skal sætte fra uden at overtræde (ej heller røre) bag linjen ellers er det en fejlserv. Tilløb er dog ikke godkendt, føderne skal være i ro. Kaster serveren bolden op og svinger efter bolden uden at ramme den så tæller det ligeledes som en fejlserv. Server må dog godt kaste bolden op uden at svinge efter den. Serveren er kun berretiget 20 sekunder imellem første og anden serven.
Hvis serven rammer nettet og ikke lander i servefeltet er det en fejlserv. Lander bolden efter kontakt med nettet i det korrekte servefelt er det en “let” bold og serveren bliver tildelt en omserv. Der er ingen begrænsninger for hvor mange gange i træk dette må ske.
2. Den enkelte bold
Skyder den ene spiller bolden i nettet eller rammer bolden uden for side eller bag linjen er bolden tabt. Slår modstanderen til bolden selvom bolden er på vej ud kan den i teorien ikke dømmes ude da kontakt med overfladen aldrig skete. God etik er dog at bolde som uden tvivl er ude må godt tages før kontakt med jorden.
3. Kontakt med og omkring nettet
Spillerne, deres tøj eller ketcher må aldrig røre nettet. Det leder til at man taber bolden. Du må ikke slå til bolden før den har passeret nettet. Undtagelsesvis må du slå til bolden på modstanderens side hvis en bagspundet bold eller vinden gør at den hopper tilbage over nettet til ham der slog bolden efter kontakt på din banehalvdel. Du må dog stadig hverken røre nettet eller modstanderens banehalvdel.
Du må ligeledes gerne svinge din ketcher ind over nettet hvis det er som følge af et slag som har fundet sted på din egen halvdel. Det ses ofte i flugtninger ved nettet.
4. Ketcher eller mønt
Inden kampstart skal banehalvdel og hvem som starter med serven afgøres. På amatørniveau uden dommer bliver det afgjort ved et ketcher spin. Næsten alle ketchere har et ikke symmetrisk symbol på bunden og derfor kan man bruge den ved lodtrækning. Den kastet eller spinnes og udfaldet er derfor tilfældigt. Hvis der er en dommer på kampen vil det ske ved møntkast som set i mange andre sportsgrene.
Vinder man lodtrækningen kan man vælge om man ønsker at serve eller man kan vælge hvilken banehalvdel man ønsker at starte på. Derefter får taberen af lodtrækningen lov at vælge den efterladne variabel.
5. Sideskift
Når færdigspillede partier i det respektive sæt er ulige antal byttes der side. Så ved 1, 3, 5, 7… spillede partier byttes der side - ligegyldigt udfaldet af partierne. Der byttes derfor kun side efter et sæt hvis det totale antal partier er ulige, ellers først efter første parti i næste sæt.
Hvis et sæt må ud i en tiebreak for at blive afgjort skiftes der her side efter hver 6 spillede point i tiebreaken, så mindst et sideskift er uundgåeligt i en tiebreak.
6. Slaget
En returnering og generelle slag på gerne ramme net kanten, stolper eller singlepind hvis blot bolden efterfølgende rammer inden for modstanderens banehalvdel. Det er ligeledes tilladt at slå bolden uden om nettet og netstolperne, også selvom bolden er unde nettets højde. Bolden må i alle tilfælde kun ramme jorden en gang ellers er bolden tabt.
Bolden tabes hvis et slag forsætteligt eller ej rammer ketcheren to gange eller bliver slynget i selve slaget. Bolden er ligeledes tabt hvis du kaster din ketcher efter bolden i håb om, at den skulle slå bolden tilbage. Det ses for eksempel når det bliver loopet.
7. Inde eller ude
En bold skal ramme jorden for at kunne dømmes ude og derfor skal bolden ikke stoppes i luften selvom den er på vej langt ud for banen. Rammer bolden linjen vil den både på en serv og et slag blive kategoriseret som inde. Rammes linjen kan bolden på nogle underlag ændre bane, hoppe anderledes eller lignende og det er blot en del af spillets natur. Spilles der på en grusbane efterlader bolden et aftryk eller mærke på jorden som ofte bruges til at eftertjekke eller underbygge sin kendelse.
8. En kamp består af sæt
Der spilles som regel bedst af 3 sæt, men i de store Grandslams som Wimbledon spilles der bedst af 5 sæt for mændene. Et sæt skal vindes med mindst to partier og man spiller til den ene har 6 partier (eksempelvis 6-3). Undtagelsesvis spiller man til 7 partier hvis stillingen er 5-5. Ender stillingen derefter ved 6-6 spilles der en afgørende tiebreak.
9. Et sæt består af partier
Et parti kræver, ligesom ved sæt, at du vinder med to. Det handler om at vinde 4 bolde som er beskrevet ved pointstillingen 15-30-40 og ved at vinde den fjerde bold er partiet vundet. Undtagelsesvis spilles der med “fordel” hvis stillingen i partiet bliver 40-40 (hver spiller har altså vundet 3 bolde). Så skal man fra stillingen 40-40 vinde en “fordel” og vinder man efterfølgende endnu en bold er partiet dit. Taber du bolden bliver stillingen 40-40 igen.
10.Tiebreak
Ved stillingen 6-6 i partier spilles der en tiebreak til at afgøre sættet. Som med sæt og partier skal også en tiebreak vindes med mindst to point (7-5 for eksempel). Der er dog ingen undtagelser i en tiebreak. Der fortsættes til den ene spiller har opnået 7 point og fører med 2 point. Derfor kan en tiebreak i teorien vare uendelig lang tid.
Den person som ikke servede partiet inden tiebreaken starter nu ud med at serve i det første point. Når den første bold er spillet går serven over til modstandere, hvorefter han server ved to point. Derfra skifter serven over hver gang der er spillet to point og de er nået et ullige tal (1, 3, 5, 7, 9…).